Når nakken tager skylden for hele lortet
Fire år.
Så længe havde han døjet med nakken.
Smerter, spændinger, låsninger – og en konstant følelse af, at nakken bare ikke kunne finde ud af at være en nakke længere.
Han var 31, nybagt far, og selv med den nye titel og baby, så kredse alt om sig én ting: hvordan nakken havde det den dag.
God dag = måske lidt leg med baby.
Dårlig dag = "du må gerne græde lidt, men far skal lige finde en stilling, hvor jeg kan trække vejret uden at min nakke eksploderer ".
En ond spiral forklædt som behandling
Det hele startede med en kiropraktisk manipulation – den slags, der lyder som om nogen prøver at åbne en kokosnød med vold.
Der skulle flere forsøg til.
Resultat: spændinger → manipulation → midlertidig lettelse → spændinger igen. Repeat.
Og da kroppen endelig begyndte at falde til ro… BANG!
Det hjalp - indtil det ikke gjorde
Ny manipulation: en spænding der kun var i den ene side - nu i begge sider; Fedt.
Når kroppen bliver bange = ingen bevægelse
Det tog ikke lang tid, før han begyndte at undgå bevægelse.
Helt naturligt – for hvem gider provokere det sted, hvor der altid er ballade?
Men når du stopper med at bruge noget, begynder kroppen at glemme det.
Use it or lose it.
Og nakken blev ikke bare stiv. Den blev et overbeskyttet barn i en alt for lille sele, som aldrig måtte røre verden.
Spoiler: Det var ikke nakken, der var problemet
Da vi begyndte at arbejde sammen, handlede det først og fremmest om ro.
Ikke “læg dig ned og træk vejret” zen-ro.
Men systemisk ro. Nervemæssig ro. Tryghed i bevægelse.
Og sjovt nok – vi arbejdede ikke engang direkte med nakken i starten.
Vi arbejdede med brystkassen.
Med vejrtrækning.
Med at skabe bevægelse, styrke og kraft gennem skuldre og arme.
For når de led begynder at gøre deres del, så kan nakken endelig få lov til at holde pause fra rollen som arbejdshest.
Det var som om kroppen sagde: "Ahhh, endelig noget teamwork!"
Når armene sover på jobbet, må nakken arbejde over
Det er det, mange overser:
Nakkesmerter kommer ikke nødvendigvis fra nakken.
Nakken er blot det sted, der bliver overbelastet, når resten af kroppen ikke hjælper til.
Hvis din brystkasse er stiv som en bradepande, dine skulderblade nægter at bevæge sig, og dine arme ikke kan generere kraft –
så kommer nakken til at kompensere.
Hver. Evig. Eneste. Gang.
Og kroppen er klog. Den finder løsninger. Den vil bevæge sig.
Men nogle gange er løsningen dyr – og i dette tilfælde var det nakken, der betalte.
Moral: Din nakke er ikke defekt – den er overbebyrdet
Når du lærer dine led at arbejde sammen igen – at trække vejret (ribben og øvre ryg), at bevæge sig, at producere kraft – så kan nakken endelig få fri.
Nu kan du bevæge dig - frygten for nakken låser/bliver smertefuld vil stadig side i dig, men nu begynder du at, opleve at nakken kan mere og det samme kan du, og det vil over tid dæmpe frygten.
Nu kan du være far, træne, lege, sove – uden hele tiden at tjekke ind med din nakke.
Har du nakkesmerter?
Så husk:
- Det handler måske ikke om nakken.
- Du kan ikke styrke noget, du ikke bevæger (en låst nakke bevæge sig ikke)
- Use it or lose it gælder for alle led.
- Din krop er ikke ødelagt – den er kreativ. Nogle gange lidt for kreativ.
Er du klar på at give kroppen lidt guidance – så den ikke behøver opfinde løsninger, der gør ondt?
Det starter med bevægelse. Ikke bare i nakken – men i hele kroppen.
Bonus, prøv dette: Bevæg dine skulderblade
- Læg dig på ryggen, bøj dine ben op på en sove eller bare fødder på gulvet.
- Peg dine hænder op i loftet
- Men bløde albuer løft dine skulderblade roligt fra gulvet.
- Hold dem løftet i 30sek, træk vejret godt.
Bonus+: Jeg har lavet et nakke program som vil hjælpe dig: Læs om programmet
Bevægelig hilsner
/Nicklas - Din nakke visker
Kommentarer